Akupunktur er en ældgammel behandlingsform fra Asien. Som vi allesammen ved foregår akupunktur-behandling ved at der indsættes bittesmå nåle rundt omkring på kroppen. Men hvordan det mere præcist fungerer er de færreste klar over og kræver derfor en grundig forklaring.
Hvis du forestiller dig at du kigger på en animationstegning af et legeme uden ud – sådan et som du finder ved lægen, kan du måske huske at kroppen er sat sammen af en masse muskelmasse og sener. Der løber sener og nerver som ledninger rundt i hele kroppen fra hoved til fødder. Der er altså punkter overalt lige under huden, som tilhører forskellige kropsdele. En nervebane kan fx tilhøre nogle centre i hjernen der styrer din træng til cigaretter og de løber bl.a. igennem dine ører.
Akupunktur i øret
Det var netop ørene at jeg fik små nåle indført. Disse nåle blev siddende indtil de selv faldt ud og de holdt i flere uger. Hver gang jeg følte en træng til at ryge, nulrede jeg blot ved et par nåle og trangen stoppede brat. Det var en utrolig mærkelig fornemmelse, men skræmmende virksomt.
Hvordan du finder en god akupunktør
Jeg kan kun tale ud fra mine egne personligeerfaringer med akupunktører. Jeg har rigtigt gode faktisk, men må indrømme at akupunktur ikke har virket altid. Det kan skyldes at jeg i en årrække blev brugt som lidt af en prøvekanin hos akupunkturelever. I dag bruger jeg kun én og det er fysioterapeut og akupunktør er Pernille Klærke, som er akupunktør i Skanderborg. Hun har flere uddannelser indenfor det kropslige og jeg vil altid anbefale at du vælger en akupunktør med bred kendskab til andre anatomiske områder end kun akupunktur. Det synes jeg i hvert fald selv er rart, fordi de så i min opfattelse har et meget bredt kendskab til anatomien generelt hos mennesker, og kan strikke en holistisk helbredelse af din krop sammen til dig.
Hvordan virker akupunktur mod rygning?
Akupunktur kan udøve mirakler, men bør altid understøttes med vilje og dedikation fra dig selv. Du skal nærmere se akupunktur som et nikotinplaster eller nikotintyggegummi. Det er stadig dit eget ansvar at komme cigaretterne til livs, men akupunkturen er en god sutteklud. Man kan sige at akupunktur tager toppen af trangen og gør livet mere spiseligt for dig i din rygestopsperiode.
Akupunkturen rammer de baner der hjælper mod afhængigheder, men jeg tør ikke udtale mig om andre afhænger som alkoholmisbrug, hashmisbrug osv. Der skal du altid konsultere din egen terapeut.
Vedligeholdelses-akupunktur
Jeg har været røgfri i næsten tre år. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at akupunkturen var kickstarteren til mit rygestop. Efter min første behandling kunne jeg mærke en ligegyldighed overfor smøger og lugten af andres røg gav mig kvalme. Men jeg var SUR. Eddersur faktisk og super negativ i dagevis. Jeg kunne bryde ud i gråd helt uvilkårligt og alt og alle omkring mig irriterede mig grænseløst. Denne opførsel kender jeg godt. Den har fulgt mig igennem flere rygestopsforsøg i kortere perioder tidligere i mit liv. Men forskellen denne gang var, at jeg ikke ovenikøbet havde savnet af cigaretter. Ved min anden behandling, som var ca. 3 uger da nålene var næsten faldet ud, kom determinationen for alvor. Pernilles rosende ord gav mig viljestyrke og prisen for vedligeholdelse de næste mange måneder var det hele værd. Jeg har ikke rørt smøger siden og går stadig jævnligt hos Pernille til akupunktur og andre behandlinger fordi det holder hele min kropslige balance ved lige.
Du kan læse mere på Pernilles hjemmeside www.klærkefysioterapi.dk hvis du vil lære mere om hvad akupunktur kan gøre for dig.