Der kan være rigtig mange grunde til, at du har bug for en kørestol at sidde i, enten permanent eller noget af tiden. Måske har du været knyttet til en kørestol hele dit liv, eller måske er det noget nyt for dig med denne type af hjælpemiddel.
Lige meget hvad, så er der altid noget nyt at lære og nogle nye valg at tage. Teknologien inden for netop kørestole udvikler sig nemlig utrolig hurtigt, og design og komfort bliver hele tiden bedre og bedre.
Du skal turde at kræve mere
At skulle investere i en ny kørestol kan være en både stressende og ubehagelig oplevelse. Det er selvfølgelig noget, der skal gøres, men mange synes, at det er enormt belastende at skulle ud for at finde en ny. Tit kan man nemlig bruge mange timer på at prøve forskellige modeller uden at blive helt tilfreds.
Desværre føler mange kørestolsbrugere, at de er nødt til at tage til takke med det, der nu er. Men det er ikke en god tilgang, for du skal sidde rigtig meget i den stol. Derfor skal du turde kræve, at den er behagelig og komfortabel.
Vidste du, at du kan få specialtilrettet din kørestol?
Det er faktisk ret nemt at få tilpasset din kørestol, så den er lige, som du gerne vil have den. For rigtig mange udbydere er faktisk begyndt at tilbyde specialtilrettet kørestole. Disse kørestole er ligesom alle andre på markedet – blot tilpasset dine ønsker og behov.
Når du vælger en kørestol, har du således efterfølgende muligheden for at få den tilrettet og tilpasset, så den giver dig den ultimative komfort. Det kan involvere alt fra justering af højden, afstanden mellem armlæn og fjernbetjening og meget mere.
Sådan foregår en tilretning af kørestol
Men hvordan foregår det så lige, når du skal have din nye kørestil specialtilrettet? Specialtilrettet kørestole er slet ikke så besværlige, som du måske kunne frygte. Det handler mest af alt om, at både du selv og forhandleren tager sig tid til at se på, hvad der skal ændres.
Således skal du bruge lidt tid på at sidde i kørestolen og bruge den, imens forhandleren observerer, hvordan du sidder og kører i den. Herefter justeres der, og så observeres der igen – indtil i alle er helt tilfredse med, hvordan den nye kørestol føles for dig.
En god kørestol kan gøre underværker for livskvaliteten
Du må aldrig nogensinde underkende, hvor vigtig din kørestol kan være for din daglige glæde. Selvom kørestolen kun er en maskine, så er den samtidig også en ufravigelig del af dig. Og ligesom du ikke ville gå i sko, der skarver, må du aldrig sidde i en kørestol, der føles ubehagelig.
Når du går fra den gamle kørestol til den nye, vil du nok opdage præcis hvor stor forskellen er – og herefter vil du aldrig gå tilbage. Derfor er det enormt vigtigt, at du aldrig er bange for at kræve specialtilrettet kørestole.