I den første del af livet, når man går fra baby til tumling og fra tumling til barn, sker der en hel masse forandringer fysisk og psykisk. Alle forandringerne er med til at gøre os til helstøbte, veludviklede mennesker. Menneskets sanser er et af de områder, der forandres gennem opvæksten.

De fem sanser

Sanserne er det, der gør at vi mennesker kan opleve. Uden vores sanser ville vi ikke kunne tage nogen sanseindtryk ind og bearbejde dem og forstå dem. Altså ville vi ikke være i stand til at mærke verden og reflektere over noget som helst.

Uden vores sanser ville vi ikke være særlig meget værd. Der er fem overordnede sanser, som vi mennesker besidder: synssansen, høresansen, smagssansen, lugtesansen og følesansen. Disse fem sanser er vi alle bekendt med, og lige fra børnehavealderen gøres der et stort nummer ud af at vi lærer om dem. Dette foregår ofte igennem lege og sange, der hjælper børn med at lære om dem selv og deres kroppe og sind.

De to andre sanser

To sanser, som ikke er ligeså ”officielle” eller i hvert fald omtalte er balancesansen og kropssansen. Disse to sanser er med til at gøre således at vi mennesker kan mærke, hvordan vores krop og legeme befinder sig i forhold til vores omgivelser. Ved disse to sanser sættes mennesket altså ind i en kontekst.
For at give et eksempel, kan man tale om søsyge. Når man bliver søsyg, er det fordi balancesansen ikke fungerer helt optimalt på grund af det vuggende underlag.

Hvad er sanseintegration?

Sanseintegration er meget vigtigt, når man taler om hvordan børn kan lære og udvikle sig. Sanseintegration er noget, der sker oppe i vores hjerne, når vi skal bearbejde og forstå de sanseindtryk, vi får. Det er væsentligt at være opmærksom på udviklingen af barnets sanseintegration, fordi det faktisk ikke er helt unormalt at børn kan have problemer med sanseintegrationen. Hvis man har et barn med sanseintegrationsproblemer, kan det være en god idé at kigge nærmere på www.multicare.dk.
Hvis man er et barn, der har problemer med at bearbejde sanseindtryk kan det volde store gener for blandt andet barnets evne til at koncentrere sig. For at give et eksempel kan et barn med sanseintegrationsproblemer have enormt svært ved at fokusere på at løse en opgave i skolen, hvis der ikke er ro omkring barnet. Dette skyldes, at barnet har svært ved at udskille de sanseindtryk, der er ligegyldige eller ikke relevante. I de fleste tilfælde kan man abstrahere fra lyden af støj på gangen eller børn på legepladsen, men hvis man har sanseintegrationsproblemer kan det være svært ikke at hæfte sig ved selv de mindste sanseindtryk, og dette resulterer i at der simpelthen er for mange ting at tage stilling til oppe i hovedet. Det kan føles som en trafikprop. På den måde kan to børn altså modtage sanseindtryk meget forskelligt. Det ene barn kan sidde og være helt koncentreret omkring en diktat i skolen, mens sidemakkeren sidder med et hoved fyldt med kaos og støj ude af stand til at fokusere på diktaten.

 

Skriv en kommentar