Det kan være svært at begrænse sig, når man som SEO-mand skal skrive om SEO. Der er mere end 200 faktorer at tage fat i, som alle påvirker hvordan din hjemmeside ligger i søgemaskiner som Google og Bing. Jeg vil derfor i dette indlæg, give dig en kort idé om hvilke parametre du bør have styr på, hvis du har formodninger om at rangere højt i Google, og ønsker at det skal være din primære trafikkilde. Jeg vil komme ind over følgende emner: søgeordsanalyse, det tekniske fundament og linkbuilding.
Søgeordsanalyse
En søgeordsanalyse/konkurrentanalyse er vigtig at lave tidligt i processen. Med denne finder du nemlig ud af hvad potentialet for at rangere højt er, samt hvor mange søgninger der er i din branche på diverse ord. Søgeordsanalysen kan være med til at bestemme om du skal fokusere på SEO, Ads eller noget helt tredje. Hvis konkurrencen er meget høj på dine ønskede søgeord, bør du forsøge at finde søgesætninger i stedet, også kaldet long term keywords. Disse vil oftest have lavere konkurrence og færre søgninger, men hvis det gøres korrekt, betyder det også at du får kunder på din side, som er længere i købsprocessen, da du undgår diverse informationssøgninger.
Tekniske fundament
Hvis du på baggrund af din søgeordsanalyse, har besluttet dig for at SEO er den rette vej for dig og din virksomhed til mere trafik, er det første du skal have styr på det tekniske fundament. Dette dækker over: hastighedsoptimering, intern linkstruktur, alt-tags, meta-tags og meget meget mere! Det er altså vigtigt at din side rent SEO-teknisk er i top, da du ellers ikke vil få det maksimale ud af dit efterfølgende arbejde med linkbuilding. I nogle brancher med lav konkurrence, kan det være nok at optimere sin side rent SEO-teknisk, og dermed opnå de ønskede resultater. Det ses ofte hvis enten konkurrenterne ikke har fået øjnene op for SEO endnu, eller hvis der ikke er så mange om budet på det pågældende søgeord. Teknisk SEO er i teorien en engangs optimering, men efterhånden som du ligger mere indhold på siden, eller retter eksisterende, kan der være behov for at kigge på denne del igen.
Linkbuilding
Når din side spiller 100% teknisk, er det tid til at få opbygget autoritet til din side. Dette gøres med links, fra alle de steder du kan komme i nærheden af. Denne praksis kaldes linkbuilding, og er en af de stærkeste enkeltstående faktorer når du skal optimere din side til bedre placeringer. Hvis du ikke har adgang til en masse links enten i form af egne blogs eller sider i dit netværk, så fortvivl ej. Du bør hvis det er tilfældes, forsøge dig med guest posts (gæsteblogging). Det går i al sin enkelthed ud på, at du tager kontakt til blogs eller sider, som beskæftiger sig med det samme emne som dig. Her tilbyder du at skrive en artikel om et bestemt emne, i mod at du linker fra artiklen til din egen hjemmeside. Dette giver den hjemmeside der publicerer din artikel mere godt indhold på deres, og du får samtidigt et link, der er med til at styrke din troværdighed og dermed dine placeringer i Google. Det er altså win win! Du kan læse mere om dette på Kreer.
Dette er en meget overordnet guide, som giver dig helt basal viden inden for SEO, og fortæller hvordan du kan komme hurtigt i gang. Så hvad venter du på? 🙂