Hvad er forskellen på gaming og gambling?

Hvis man ikke selv spiller computerspil eller spiller på online casinoer, kan det være svært at kende forskel på de to. De to spilgenrer har nogle fællestræk, som kan gøre det svært for udenforstående at spotte, hvornår der er tale om det ene, og hvornår der er tale om det andet.

Gambling: Det handler om at vinde rigtige penge

Når man spiller på online casinoer, så spiller man med rigtige penge – for at vinde rigtige penge. Et online casino har som regel flere forskellige hasardspil, man kan spille. Fælles for mange af dem er, at de er onlineversioner af analoge spil: Blackjack, roulette og enarmede tyveknægte eksisterede fx alle fysisk, før de blev digitaliserede på online casino sider.

Langt de fleste gamblingspil er baseret på held. Det betyder, at man i meget få tilfælde kan blive god til at spille spillene. Derfor spiller man ikke disse spil for selve spillets skyld – man spiller dem for det sus, det giver i maven.

Online casinoer hvor man kan spille uden penge

På nogle casino sider kan man få lov til at spille spillene for sjov – dvs. uden at oprette en konto og bruge penge. Her kan man dog heller ikke vinde nogle penge. Siderne giver ofte spillerne denne mulighed, fordi mange, der prøver det gratis, får lyst til at prøve at spille om penge også.

Du kan finde de nyeste casinoer her.

Gaming: Det handler om selve spillet

De spil, som man spiller, når man gamer, kan man ikke vinde rigtige penge i. Ofte har spillet sin egen spilvaluta (ligesom i brætspillet Matador), som ikke kan veksles til rigtige penge. For spillerne handler det ofte om at blive god til spillet og/eller gennemføre spillet. Nogle spil fungerer offline, mens andre fungerer online, hvor man kan spille sammen med både venner og fremmede.

I nogle spil kan man for rigtige penge købe spilvaluta, som man kan købe forskellige ting for inde i spillet (dette gælder især for mange mobil- og tabletspil). Spilvalutaen tjener man som regel i udgangspunktet i selve spillet.

Loot boxes

Der er dog én mekanisme i gamingspil, som lægger sig meget tæt op af de mekanismer, som casinospil gør brug af: Loot boxes.

En loot box købes inde i spillet for spilvaluta og består af en virtuel beholder, som kan indeholde forskellige goder. Ligesom når man købte Pokémon- eller fodboldkort i uigennemsigtige indpakninger som, så ved man ikke, hvad man får ud af beholderen. Dermed er en stor del af denne mekanisme baseret på held.

I nogle spil kan det tage utroligt lang tid at tjene nok spilvaluta til at købe disse loot boxes, og derfor vælger mange at købe ekstra spilvaluta for rigtige penge. Ofte har udviklerne af spillet indlagt denne mekanisme for at tjene det hjem, det har kostet at udvikle spillet. Derfor er loot boxes ofte at finde i gratisspil.