Er det ved at være tid til at skifte den gamle bil ud? Måske planlægger du at købe en “ny” brugt bil? Så er der en række ting du bør være opmærksom på inden. Der er nemlig mange som bliver snydt når de handler med biler, og det kan i sidste ende blive dyrt, hvis man skal ud og have skiftet rude, tandrem eller dæk. Du kan dog som køber, tage en række forholdsregler, så du minimerer chancerne for at blive snydt.
Tjek nummerpladen
Det første du bør gøre, er at slå nummerpladen op på nettet. Dette gør vi som regel med nummerplade oplysninger. Her får du et overblik over om der er gæld i bilen, om den er gået igennem syn og om der er fusket med kilometertallene i motoren. Dette sikrer dig i mod en række af de gængse fejl som første gang købere begår, når de køber en brugt bil. Nummerpladen kan afsløre mange ting omkring bilens historik, hvorfor det giver god mening at tjekke denne godt igennem.
Undersøg bilen
Der er en række ting du kan undersøge ved bilen, når du er ude for at inspicere den. Du bør blandt andet tjekke forruden for stenslag. Hvis forruden har stenslag, kan det i værste fald, når revnen bliver større resultere i at bilen ikke går igennem syn. Revner forsaget af stenslag bliver større med tiden, og hvis denne er i chaufførens synsfelt, vil bilen altså ikke være sikker at køre i, og derfor vil den ikke kunne gå igennem syn. Hvis du ikke opdager dette inden du har købt bilen, vil denne lille “fejl”, som ikke er begået af dig, komme til at koste dig op til 5000,-. Udover at tjekke forruden bør du naturligvis også tjekke dæk, lytte til motoren, A/C-anlæg, sædevarmen og meget mere.
Slutseddel
Når du har tjekket bilen, og alt er som det skal være, er det klar til at lave en købskontrakt. I bilverdenen kaldes denne ofte for en slutseddel. Hvis sælger har en slutseddel klar til at blive underskrevet, når i mødes, bør du gennemgå denne meget nøje. Når du har skrevet under, er kontrakten nemlig bindende. Det kan være meget svært, ja faktisk tæt på umuligt, at komme ud af en sådan kontrakt igen. Hvis køber ikke har en slutseddel klar, når i mødes, så fortvivl ej. Der findes mange steder online hvor man kan downloade en gratis slutseddel, der passer til lige præcis det i skal bruge den til. I kan derfor med fordel hente sådan en slutseddel sammen, og udfylde den. Slutsedlen vil desuden belyse en række andre spørgsmål, som kan give anledning til et eventuelt afslag i prisen, hvis der er nogle ting i ikke har taget højde for.
Så alt i alt
Det kan være lidt af en jungle at shoppe bil. Men hvis du tager dine forbehold, og forbereder dig på hvad du skal tjekke på stedet, og hvad du kan tjekke via nummerplade oplysninger, så er du godt klædt på til at købe en ny bil. Slutsedlen er et meget vigtigt element, da denne er et bevis på at handlen har fundet sted, samt at du har betalt pengene. Derudover aftales der og noteres i slutsedlen hvem der skal stå for udbedring af diverse fejl og mangler. Dette kan komme dig til gode senere i processen.